- December 2019.
- Herunder følger noget om religion og hvorfor nu det. Ja det er ikke fordi jeg lige pludselig er blevet religiøs - eller måske er jeg det.
Når vi er ved at ødelægge den jord vi bor på mangler jeg ord og forklaringer. Det er let at sige at det er uvidenhed og grådighed, der er årsagen. For mig er der en dybereliggende grund som religiøse forestillinger måske kan være med til at afdække.
Jeg er nået dertil at jeg ikke længere tror på at menneskeheden selv kan løse de problemer vi står overfor. Hvis vi ikke skal ende i noget, der for mange vil opleves som tilintetgørelse må der sker noget helt uventet.
Rent bortset fra det lidt dystre perspektiv, så er det enormt spændende og udfordrende at beskæftige sig med hvad mennesker nu og i fortiden har troet og tænkt på.
Derfor følger nogle tanker om religion.